Man hører ofte folk sige: Jeg blev ramt af sygdom!
Men hvorfor bliver du ramt? Hvem bærer skylden? Er det samfundet, miljøet, arbejdsgiveren, ægtefællen eller blot tilfældighederne, der bærer skylden? Med andre ord, de ydre faktorer bærer skylden. Du føler dig magtesløs.
I denne magtesløshedsfølelse lader vi lægerne og hele vort sundhedsvæsen stå som helbrederne, og vi kunne ikke drømme om selv at gøre en indsats.
Men bærer du ikke også selv en del af skylden? Mange sygdomme skyldes livsføringsfejl, som du selv bærer ansvaret for! Men under alle omstændigheder har du selv en mulighed for at gøre en indsats for at blive rask igen.
Det kræver, at du vil ændre på dig selv – dine kostvaner, din tænkemåde, din handlemåde m.m. Men det kræver, at du også tør erkende og lægge mærke til kroppens signaler – uden dog at blive hypokonder.
Dit fordøjelses-system
En meget vigtig faktor er vort fordøjelsessystem. Har du tænkt over, at din træthed, uoplagthed kan skyldes, at dit fordøjelsessystem fungerer dårligt?
Det er meget almindeligt, at et svagt fordøjelsessystem ikke kan optage næringsstofferne tilstrækkeligt, og at der bliver produceret en række tarmgifte, som belaster hele vort velbefindende.
Du indvender måske: Jeg har aldrig følt smerte i min ”mave”. Så min ”mave” fejler i hvert fald ikke noget. Men ved du, at degenerationstilstande i fordøjelsessystemet udvikler sig langsomt og snigende. Processen i fordøjelsessystemet foregår på det ubevidste plan, og det gælder også i høj grad smerten. Man vænner sig til tilstanden. Man føler sig blot træt og uoplagt. Altså – lad være med at snyde dig selv! Det gælder om i tide at registrere og tage sig af de signaler, som kroppen udsender.
(obs. Udtrykket ”maven” bruges som synonym med fordøjelsessystemet. Det er sjældent, at mavesymptomer er i mavesækken. Det er næsten altid tyktarmen.)
Sygdomsvæsen eller sundhedsvæsen?
Lad os gøre vores såkaldte ”sundhedsvæsen ” til et virkeligt sundhedsvæsen. I dag burde det betegnes som et sygdomsvæsen.
I det danske samfund gør vi først noget, når det er gået virkelig galt. 80 % af vores sygehusudgifter går til at holde mennesker i live, som dør i løbet af 2 år, mens vi forsømmer en uhyggelig række forebyggende opgaver.
Lad os sadle om! Lad os bruge det samme aflønningssystem, som man engang brugte i Kina. Lægen får kun løn, så længe han/hun sørgede for at holde sine patienter raske og selvhjulpne. Når en patient blev syg eller døde p.g.a. forkert behandlet sygdom, måtte lægen betale sin løn tilbage. Så vil det kunne betale sig at satse på forebyggelse.
Bliv din egen behandler
Fremover må sundheden stå i centrum – ikke sygdommen. Vi må selv skabe en sundhedssituation, hvor vi selv aktivt deltager i lægeprocessen ved sygdom. Det enkle menneske bærer hovedansvaret for at genvinde sin sundhed. Det bedste ville være, hvis du blev din egen behandler. Det er vores tanker, følelser, det miljø vi vælger, vores omgangsform og vores hverdagsvaner – bl.a. angående mad, motion, nydelsesmidler som primært bestemmer vores sundhed. For at beskytte, bevare og ved sygdom genvinde vores sundhed, behøver vi kundskaber, modning, indsigt, kraft og vilje til at leve sundt og konstruktivt.
Sundhed er først og fremmest dit eget ansvar.
HjertetsVej kommer hele vejen rundt !
HjertetsVej arbejder med alle aspekter indenfor sundhed, og hvad der specifikt vil skabe sundhed for dig i dit liv. Kurser og forløb er intense og koncentreret og i vores samarbejde skaber det en gennemgribende sundhed og balance i dit liv både fysisk og psykisk.
Bliv din egen behandler med akupunkturplastre – se mere her.
Tag ansvar med et kinesiologi-forløb – se mere her.