Farve-psykologi
Psykologien i farverne relaterer ofte til chakrasystemet, som består af 7 psykiske energi centre (se figuren til højre), som bliver brugt i den østerlandske og holistiske eller alternative medicins livsopfattelse.
Alle farver/chakras er lige vigtige og afhængig af hinandens funktion, som stimulerer, renser og opbygger din krop og psyke.
Farverne findes alle i et vist omfang i menneskets aura (se figur ) og stråler i de smukkeste farvenuancer ved mennesker, som har stor balance indenfor de forskellige farvers aspekter. Disse farver er usynlige for de fleste, men kan ses af mennesker, der har udviklet deres aura-syn.
Studier efter Kirlians foto-metode (en proces til optagelse af elektriske energifelter rundt om personer eller genstande), antyder, at vores sindsstemninger afspejler sig i farverne i auraen.
Når vi er oprevne, bliver farverne i auraen utydelige. Noget meget interessant for forebyggende lægevidenskab er, at farverne ofte ændrer sig før en sygdom.
Farve-meditation.
Du kan i meditationen optage farverne hvor på kroppen, den har brug for det eller benytte dig af chakraernes placering som på figuren.
Farvernes nøjagtige lydfrekvens er sat ind i hvert farves musik stykke, og derfor virker farverne her på dig gennem lydfrekvensen, selvom du ikke oplever dem i meditationen.
Til hver farve kan du f.eks. spørge indeni dig selv:
- Hvad vil denne farve give mig?
- Mærk/fornem/hør svaret indeni dig
Meditationen vil hjælpe dig til at integrere farvernes kvaliteter i dagligdagen.

Lær mere om farvernes kvaliteter her:
Rød: Fysisk styrke, tryghed, sund jordforbindelse som giver nærvær og en følelse af at være til stede her og nu og en accept af sin livssituation. En hvilen i sig selv med en balance mellem sjov og alvor.
Orange: Vitalitet, spontanitet og nydelse med alle sanser. Balance i din kreativitet og seksualitet. En følelse af at være værdifuld og elsket som den du er.
Gul: Klarhed og nervestyrkelse. At have kontakt med dine følelser, at mærke og acceptere dem og reagere naturligt på dem. At være ærlig overfor dig selv og respektere dig selv med alt hvad du indeholder.
Grøn: Ærlighed, retfærdighed, intimitet, indlevelsesevne, fred og balance. Forpligtelse og ægte hjertelig omsorg overfor sig selv og overfor andre. Glæde over at være den du er og en følelse af god fællesskabsånd.
Blå: Mental balance, kommunikation og kreativ udfoldelse. At kunne tage beslutninger og tage ansvaret for dem. At have en god indre kontakt til sig selv og kunne kommunikere det ud som føles rigtig for dig.
Lilla: Visualiserings-evne, intuition, indføling, forvandling og forståelse. At føle retten til at være sig selv og retten til at tænke det man har lyst til at tænke. At være i balance med sin intuition og lade den være en guide i sit liv.
Rosa/violet: Etik, samvittighed, ubetinget kærlighed og højere bevidsthed. Følelsen af enhed med alt. Den står for opmærksomhed og tro overfor kroppens indre impulser og meddelelser, at føle fred med dig selv og andre, at føle dig værdifuld i verden. Det er kontakten til din inderste kilde eller dit Højere Selv.
Meditation ved Sina Heile – hele CD`en.
Farve-meditationen er taget fra min meditations-Cd ” Meditation ved Sina Heile ” og hedder “Farve-energi-opladning” som nr. 3 ud af 4 øvelser.
Vi påvirkes alle af farver.
Farver blev allerede for flere 1000 år siden beskrevet af kineserne som manifestation af kosmisk energi = Qi

Regnbuer i Voersaa, set fra mit kontor.
Regnbuen, den komplette manifestation af alle farver i lys, siges indenfor buddhismen at være den største oplysning man kan få på jorden.
De farver, vi omgiver os med, påvirker vores energi. Indenfor kinesisk medicin siger man at når vi kan rumme alle farver i vores liv, er vores følelsesliv i balance, hvilket er en forudsætning for sundhed og godt helbred.
Farver kan nære, trække sammen, varme, køle, udvide og sprede energi. De er blide at arbejde med og giver opmærksomhed på hvilke områder i dit liv som du har brug for at arbejde med, for at opnå balance.
Vi påvirkes alle af farver i vores hverdag, og vores farvevalg kan ofte fortælle en masse om vores fysiske og mentale tilstand.
De gamle egyptere kendte også farvernes magt og indflydelse, og i deres store templer forskede de i farver og brugte farve-healing. I dag er videnskaben verden over ved at få større forståelse for farvers terapeutiske betydning i vores almindelige dagligdag.
De energier, som de forskellige farver udsender, kaldes farve-stråler, og de kan udnyttes meget effektivt og få os til at føle os sunde, lykkelige og velafbalancerede. Hver farve har sin egen bølge-længde og vibrationshastighed. Selv en blind person kan derfor skelne mellem farver ved at udvikle sensitivitet i finger-spidserne over for forskellige frekvenser.
Så nyd at bruge farver enten i dit daglige tøjvalg, i din indretning i dit hjem eller i din meditation for at skabe mere af det du ønsker i dit liv.
God fornøjelse med farverne!