Den ny tid og den ny verden
Kun ved at søge sandheden indeni kan du finde kærlighed og værdsættelse
Du kan intet finde af værdi udenfor dig – du er det hele og du skaber indefra den værdi der ligger udenfor dig 😘

Åbn op for den indre guidning!
I den ny tid skal vi lære at forstå at alt som sker er godt for os. Vi skal ikke bekymrer os eller gå imod forandringerne, men lære at åbne op for den indvendige guidning, som altid står til vores rådighed. Hele universet fungerer i en perfekt rytme som viser dig hvor meget du er i kontakt med dit indre og dit Højere Selv.
Multiinkarnations Terapi med tema fødsel/forældre/mor
Først vil jeg af hjertet, gerne takke Sina for at give mig muligheden, for at jeg kunne tage mit første STORE skridt i at finde mig selv og livet. Sina er virkelig dygtig, hun har en ro over sig, hun er ærlig, hun er god til at…
Healing af gamle følelser og oplevelser
Mine første 2 sessioner var meget dybe omkring gamle mønster og opfattelser jeg har haft. Gamle minder kom frem og følelsen af at være meget alene hele tiden og følelsen af at jeg faktisk aldrig har været barn, kom meget som en chok for mig, selvom jeg egentlig godt viste det. Jeg havde pakket det væk i en kasse, sat label på og så var det ellers glemt til nu! Derfor var jeg meget overvældet og vildt træt efter de første 2 sessioner som var indre barn først og mor session 2 gange.
Sara
Multiinkarnations Terapi med tema fødsel/forældre/far
.For en uge siden arbejdede jeg mig igennem et forløb over tre dage hos Sina. Det var et multi-inkarnations terapiforløb, hvor temaet var min far (og mor/fødsel). Og hvor var det skønt. Når jeg skriver, at jeg arbejdede mig igennem det, så er det netop en af pointerne: Man kommer på arbejde på et indre plan, hvor det kan være umuligt at nå hen alene. Man har brug for en guide på rejsen, så man selv kan overgive sig til det indre liv. Og den guidning gør Sina godt! Tak for en sikker base hos dig.
Et forløb som går ind på celleplan
Jeg har arbejdet mange år med mig selv – på mange niveauer – og dette var absolut et af de dybe. Et af den slags forløb der går helt ind på celleplan, så man mærker øjeblikkelig forandring. Forandring på muskelspændinger, på tanker, på følelser, på relationer.
Pernille
Der er ikke nogen sorg, vrede, frustation eller anden ubehagelig følelse uden en gammel personlig historie.
Din uhensigtsmæssige personlige historie ligger gemt i dine kropsceller og venter på at få lov til at give slip, så du kan føle glæde og lethed igen .
Hæv dine vibrationer og bevidsthed med Multiinkarnations Terapien på det dybeste plan!
Kroppen husker din personlige historie, selvom du måske har lagt låg på.
Kroppen husker, lagrer og bærer på mange måder vores skyggesider i vores personlige historier. Både det fortrængte og det negative som vi ikke har forholdt os til men også det uforløste og positive, vi endnu ikke har haft modet til at åbne op for. Kroppen kan være anspændt og lukket. Men kroppen har også den egenskab at den kan åbne op og forløse en masse fastlåste følelser og gøre dig fri af din negative personlige histoire.
Bevæg dig opad i bevidsthed
På et tidspunkt i ens liv bliver det uholdbart at holde på de personlige historier længere og vi er nød til at bevæge os opad bevidsthedsmæssigt, for at kunne trives i krop og sind og bevare balancen i livet. Jeg har selv taget et stort opgør med og healet mine indre historier på det dybeste plan. Det betyder for mig, at jeg kender mig selv meget dybgående og på et dybt plan ved hvem jeg er. Dine ubehagelige historier som ligger gemt i dig giver dig en fantastisk mulighed for at lære dig selv bedre at kende. At lære dig selv at kende på et langt dybere plan end du tidligere har oplevet, åbner op for så meget potentiale, som du kan bruge af. Dog er det svært at gøre selv. Skyggearbejde er meget ubevidst og for at komme til bunds i skyggen er der brug for at gå så dybt, så det kan trækkes op med rod. Jeg har selv fået hjælp hele vejen til min proces igennem hele mit liv indtil jeg kunne selv.
Dine skygger er det spejlbilled livet giver dig!
Desto tættere du er på lyset, jo mindre skygger vil du opleve i dit liv
Desto længere væk fra lyset du er, jo større skygger vil du opleve i dit liv
Du skaber altid dit liv med din energi – så hvad har du skabt for dig selv lige nu?
I skyggearbejdet kan du kun tage mennesker så dybt, som du selv er villig til at gå. Og selvom det har kostet mig sved, blod og tårer har jeg gået vejen, måske ikke altid særligt velvilligt, men mit indre har presset mig så meget, så der ikke har været en anden vej end at gå så dybt det har været muligt. Det indre arbejde er noget af det hårdeste, men også det mest glædesfyldte du nogensinde vil møde. Du vil aldrig fortryde den nye vibration du tager med fra et sessionforløb i Multiinkarnations Terapi i HjertetsVej.
På nogle tidspunkter er det ofte nødvendigt med en som kan hjælpe dig på vej og som har gået vejen selv. Jeg tror, jeg har været igennem alle former for terapier og behandlinger for selv at finde frem til det som har virket bedst for mig. Det har været dyrt og tidskrævende, men det har været min livsvej og min erfaring, til at kunne være der hvor jeg er i mit liv.
Med Multiinkarnations Terapi tager du de kvantespring i forløsning af det gamle og oplever den højeste vibration i dig. Og du lærer hvordan du bevarer denne vibration på den lange bane i kontakten med dit Højere Selv.
Multiinkarnations Terapien

Et unikt forløb
I Multiinkarntions Terapien får du både intens coaching og får kigget indad via dit eget Højere Selv i et flere dags forløb. Forløbet er på mange måder helt forskelligt fra andre former for behandling eller terapier, da det er dig som behandler og healer dig selv ved hjælp fra dit Højere Selv. Der er ingen hypnose indblandet på noget tidspunkt. Der er kun fokus på dig, dit eget indre arbejde og kontakten med dit Højere Selv.
Før du går i Multiinkarnations Terapi skal du have en kinesiologi-test, som viser om du er klar til forløbet, hvilket tema det drejer sig om og varighed af forløbet. Din Multiinkarnations Terapi-test gælder i 3. mdr. og derefter skal der foretages en ny.
De mest dybtgående sessioner.
Når jeg har fået den største optimale hjælp, har det altid været gennem Multiinkarnations Terapien og kontakten til mit Højere Selv. Det er de mest dybgående sessioner jeg nogensinde er stødt på i hele mit liv. Min 3 årige uddannelse i Multiinkarnations Terapi efter Chris Griscoms koncept er mit guld. Ting som jeg ikke har kunne løse andet sted er altid blevet forløst i et Multiinkarnations Terapi forløb, i kontakt med mit Højere Selv.
Du gør det hele selv i Multiinkarnations Terapien
Det mest fantastiske med Multiinkarnations Terapi er, at det er dig som gør det hele selv. Det er dig som oplever din historie i billeder, mærker følelserne og de fysiske fornemmelser i kroppen fra historien og samtidig får du visdommen, healingen og kontakten med dit Højre Selv. Du bliver guidet og ført ind og ud på de rigtige steder af facilitator/Multiinkarnations Terapi terapeuten, som sidder og skriver alt det ned du fortæller fra din historier, mens du er i session. Hvis du går i sessionsforløb hos mig anvender jeg derudover min 30års erfaring med kinesiologi-chek up igennem forløbet, så jeg er sikker på at vi har været igennem præcist det som du er klar til – hverken for meget eller for lidt. Med kinesiologien får vi også rettet op på din kemiske balance med test til kosttilskud og den mad du har brug for at spise, som vil gavne din proces fremover.
Dybtgående følelser
Jeg har i mange år og i mange “liv” været på en spændende indre rejse, som både har været fyldt med store udfordringer og fantastiske oplevelser. Mest fantastisk har oplevelserne været, når jeg har givet slip og gået ind i den dybeste accept af det som er. Når jeg har givet slip på den kontrollerende side af mig selv og gået indad i samarbejdet med mit Højere Selv, har det givet mig den største glæde. Ofte er mine følelser og tankeformer blevet udfordret til sit yderste. Andre metoder og quick-fixes har ikke kunnet hjælpe mig. Det har været et dybt transformerende arbejde sammen med mit Højere Selv hver eneste gang, men som altid har været nøglen til at skabe mere indre glæde i mig og en ny bevidsthed.
Hvornår ved du at du skal tage fat på dit indre arbejde og en ny bevidsthed ?
Din personlighed bliver vækket af følelser, som insisterer på at blive følt og mærket i krop og sind. Følelser der er så stærke, at du ikke har mulighed for at lægge låg på. Følelser som tvinger dig så langt ud at der ofte opstår sygdom eller stress i kølvandet af de ubehagelige følelser. I bund og grund er det ofte pga dybe bevidste eller ubevidste psykiske traumer, kriser i barndommen og ungdommen, som kommer op til overfladen og gør at vi føler os stresset, sorgfyldte, forkerte og ikke elsket.
Du har alle svarene indeni dig selv.
I Multiinkarnations Terapien trækkes årsagerne frem i lyset i samarbejde med dit eget Højere Selv, hvor de heales på det dybeste plan. Igennem denne dybe healing af dig selv vil du opleve en dyb tilfredshed og stabilitet i krop og sind og din oplevelse af verden vil være helt anderledes efterfølgende. Din cellevibration vil hæves i takt med hvad du giver slip på af gammel bagage. Der bliver skabes nu meget mere plads til lys-energi i dine celler og du kan vibrere med det lys som i virkeligheden er dig.
Den vigtigste relation i dit liv, er relationen til dig selv!
Dit Højere Selv ser det hele i et højere perspektiv og når visdommen lander i dig, sættes du fri. Den dybeste healing skabes indeni dig – det er aldrig noget du kan opnå udenfor dig – du har alle svarene indeni dig selv. At opnå visdom og healing omkring dit tema / din skygge / spejlbilled, kræver et indre dybde-arbejde som er det du vil opleve i Multiinkarnations Terapien.
En lille øvelse:
Hvad kunne dit tema / din skygge / dit spejlbilled så være ?
Det kan fx være, når
- du har en konflikt med eller fordømmer en person. Du mærker måske noget i solar plexus eller i maven, når du tænker på vedkommende
- du ikke kan mærke hvem du selv er, eller hvad du har lyst til. Noget presser på indeni dig og det gør dig stresset
- du har nogle ønsker, men noget forhindrer dig i at udleve dem. Du er frustreret over ikke at kunne tage handling og aner ikke hvilken vej du skal gå
Dit Højere Selv vil høres, mærkes og tages alvorligt og vi skal lære at forstå,
at det er den bedste guidning som overhoved findes.
Verden er en afspejling af dit sind
Mit liv er fyldt med spændende indre sjælsrejser og kontakten med mit Højere Selv. Min indre kontakt giver mig store udfordringer, men også fantastiske og magiske oplevelser.
Størst er udfordringerne, når min personlighed gør modstand, er utålmodig og synes at det hele skal være anderledes end mit Højere Selv ønsker. Når jeg har givet slip på min personligheds forventninger og accepterer og lytter til mit Højere Selv, bliver livet magisk og fyldt med kærlighed – HVER GANG!
Tanker, følelser og krop har afgørende betydning for vores velbefindende i vores dagligdag. Ofte har vi bare ikke lært at håndtere vores tanker, følelser og krop på den mest hensigtsmæssige måde. De udviklingsmuligheder der ligger i at kunne administrere vores egen bevidstheds forskellige lag og kontakten til os selv, skaber samtidig mulighed for kontakt til vores Højere Selv.
Alt hvad du tror du har brug for eller afhængig af fra andre, kan du finde i dig selv.
Hele universet fungerer i en perfekt vibration og den vibration kan du også mærke, ved at gå indad og skabe balance indeni dig.
Kinesiologi sammen med Multiinkarnations Terapi
Som noget specielt i min klinik HjertetsVej bruger jeg kinesiologien til at få svar på om du er klar til at gå i session. Jeg har 30 års erfaring og er RAB-registeret behandler. Jeg har haft utallige forskellige mennesker igennem mine sessionsforløb. Og jeg er dybt taknemmelig for de mange klienter, som har skrevet en efterfølgende udtalelse enten med navn eller anonymt. Derved har du mulighed for at læse om, hvad de oplevede igennem et Multiinkarnations Terapi-forløb. Sessionerne i Multi Inkarnations Terapi er opbygget således, at de vil give dig en udvidet bevidsthed og forståelse for dine egne indre mønstrer og hvordan disse præger dine tanker, følelser og krop.
Det er med Multiinkarnations Terapien muligt at blive frigjort fra dine gamle mønstrer, når du kommer i kontakt med dit Højere Selv og sandheden i, hvorfor de gentager sig.
Vores dramaer sker ikke for at straffe os, men for at tjene som universets undervisning. Dette sker for at vi kan forstå energiens lov, som fortæller os at vi skaber selv vores virkelighed. I lineær tid er der årsag og effekt. Der er ikke nogen som straffer dig, men kun din egen dom, som du bærer med dig fra liv til liv. Og heldigvis kan den forløses!
I Multiinkarnations Terapien oplever du selv det hele indefra og ud. Du får healet og får bevidsthed på det som forhindrer dig i at være i balance og fyldt med glæde i livet, så du kan slippe og åbne op for det lys du indeholder.
“Ethvert barn kommer til verden fyldt med kærlighed i alle cellerne og dybt i sin kerne.
Det er de nærmeste og samfundets ansvar at lade denne kærlighed vokse og gro mens vi er børn.
Men som voksen er det vores eget ansvar at få healet det som mangler at heales, så vi ikke bærer det videre til næste generation.”
Citat af Sina Heile